Burgundar
logo   
red-bar small-side-guhit


Hvorfor Burgundar ?.: Vikingerne .: Guderne .: Trae er fundamentet .: Mennesker er drivkraften .: Hvem er vi

-
Som i de fleste af oldtidens naturreligioner troede vikingerne på, at livet blev konrolleret af noget større end dem selv. De troede på, at alt omkring dem blev kontrolleret af guderne, og at hver enkelt gud havde en betydning for vikingernes hverdag så som at kontrollere høsten, vejret, frugtbarheden samt modet og det held, der skulle til at vinde ærefuldt i kamp.
Nedenfor kan du læse om nogle af vikingernes vigtigste guder. Nogle af dem har du måske hørt om før, men måske du også vil finde guder, hvis navne er mindre kendte for de fleste.































Odin
-
Odin er den øverste af guderne, og han er ifølge sagnene en enøjet, gråskægget gammel mand, som bor i Valhalla i gudernes hjem Asgård. Han er bl.a. far til Thor – den berømte tordengud med hammeren Mjølner. Odin følges altid af sine to ravne Hugin og Munin samt ulvene Gere og Freke, mens han ridder på luften med sin ottebenede hest Sleipner. Odin er krigens og kampens gud, men er også gud for død, visdom, trolddom og digterkunst.
Det siges, at det var Odin der fandt på at dele året i 12 måneder og ugen i 4 dage. Onsdag er Odins dag.

Vi har valgt at kalde et af vores indendørs spil for Odins tårn, da det symboliserer hans evne til at overskue alt, hvad der foregår i verden.

Odins hest Sleipner
Sleipner er Odins ottebenede hest, som er verdens stærkeste og hurtigste hest. Sleipnir bliver aldrig træt og kan flyve på himlen. Hesten er elsket af Odin selv; men hadet af jætterne, som er misundelige over Odins hest! Forklaring på jetternes had til Sleipner er, at de selv har været med til at skabe hesten.

Historien om Sleipnir
En dag kom en murremester til Valhalla, som ville bygge en uigennemtrængelig mur rundt om Valhalla. Ingen brød sig om ideen, for prisen for muren var; Freja som hustru, solen og månen. Muren ville dog blive gratis, hvis han ikke overholdt tidsfristen, som var tre år. Aserne syntes dog, det var for stor en risiko at løbe.
Da murremesteren var på vej væk, fik Loke dog overtalt aserne til at forhandle med ham. De aftalte, at han ville få et år til at færdiggøre muren, for det kunne han da umuligt nå! Det eneste krav, murermesteren stillede, var at han måtte benytte sin hingst, Svadilfare. Aserne var alle enige og glade, for nu ville de få muren gratis.
Men da der kun var to dage tilbage, var han så langt med muren, at han ville nå at blive færdig til tiden, så aserne måtte gøre noget.
Loke var en klog mand, så han forvandlede sig til en smuk hoppe, og vrinskede til Svadilfare. Hingsten satte i vild galop efter hoppen, som løb ud mod skoven.
Murermesteren ledte efter sin hingst, men uden held. Da tidsfristen var overskredet flippede murermesteren ud, og smed sin forklædning, hvor det viste sig, at han var en jætte!
Først efter ni måneder kom Loke hjem med et hingsteføl med otte ben, som han gav til Odin. Verdens stærkeste og hurtigste hest var født!
Vi har valgt at opkalde vores gyngehest efter Odins hest Sleipner










Thor
Thor er tordenguden og søn af Odin og kvinden Fjørgyn, som er personificeringen af Jorden. Det siges, at når Thor kører over himlen i sin vogn, forspændt de to gedebukke Tandgnost og Tandgrisner og svinger med sin hammer, lyner og tordner det på jorden. Når Thor blir sulten kan han slagte og spise sine to bukke for derefter at svinge sin magiske hammer Mjølner over skindet og knoglerne, hvorefter de bliver levende igen. Hammeren Mjølner er gudernes bedste krigsredskab, fordi når Thor kaster den, rammer den altid målet og kommer derefter tilbage til ham igen. 4 af ugens dage er opkaldt efter nordiske guder og torsdag er Thors dag.











Loke
Loke stammer oprindelig af jætteslægt, men er dog blevet accepteret af guderne, da Odin har blandet blod med ham. Loke kan forvandle sig til alskens skabninger, hvilket han ofte udnytter til at skabe splid mellem guderne. Det forlyder, at han havde en finger med i spillet da Thors kone Sif tabte sit gyldne hår. Men Loke formår altid at råde bod på sine gerninger, og det ender da også med, at Sif i stedet får magisk gyldent hår. Loke er far til de mytologiske skabninger Fenrisulven og Midgårdsormen samt personificeringen af dødsriget Hel, som er stedet hvor mennesker og guder ender, der ikke er faldet ærefuldt i kamp.
Loke beskrives ofte som en udspekuleret drillepind, og hans personlighed har derfor inspireret navnet på vores indendørs spil kaldet Lokes drillepinde - spillet er nemlig mindst lige så drilagtigt som ham!








Freja
Freja er gudinden for elskov og frugtbarhed, og hun er den smukkeste af alle guder. Derfor er hun bl.a. blevet et stort symbol for afgrøderne og fødslen, hvor nyt liv udspringer fra. Hun bor på slottet Folkevang sammen med sine to katte, som også trækker hendes vogn. Hendes far hedder Njord og hendes bror Frej, og de er af gudeslægten Vanerne, som bor i gudernes by Asgård. Navnet Freja har lagt navn til ugedagen fredag.













Tyr
Tyr er vikingernes krigsgud, og hans frygtløse facon vækker mod hos vikingerne i kamp. Han er søn af jætten Hymer eller ‘kloge Hymer', som han blev kaldt, da han er den klogeste i Asgård og Odins rådgiver. Tyr har mistet sin ene hånd til den mytologiske skabning Fenrisulven, som bed den af i raseri, da den opdagede at guderne i list havde lænket den. Tyr bærer et spyd som våben, og dette symboliserer ifølge sagnene retfærdighed.
Tirsdag er opkaldt efter Tyr. Tyr har desuden lagt navn til et af vores udendørs spil kaldet Tyrs spyd. Spillet er en kæmpe udgave af det berømte Mikado spil, og det består af 21 mahognispyd, som leveres i et rustikt udseende bambusrør. Purchase prada replica bags 2015.













Heimdall
Heimdal er lysets gud og sønnen af 9 mødre. Han blev ifølge den nordiske mytologi født ved verdens ende og opfostret af jordens kraft, havet og blodet fra et vildsvin. Grundet hans gyldne tænder kaldes han også for Gullintani (guldtand). Han bor i Heminbjørg, som er himlens bjerge, og hans hest hedder Gulltop. Heimdal bærer på hornet gjaller. Han er gudernes ‘sikkerhedsvagt' og holder vagt ved Bifrost – regnbuen, som er den eneste vej ind til Asgård, gudernes rige. Det er Heimdals pligt at sørge for, at Jætterne aldrig kommer ind i Asgård. Han har brug for mindre søvn end en fugl, og han kan se hundrede mil væk - både om natten og om dagen. Hans hørrelse er så god, at ingen lyd undslipper hans opmærksomhed. Han siges endda at kunne høre græsset gro - ja selv uldet på ryggen af fåret.








why_03
© 2004 Burgundar. Alle rettigheder forbeholdes. Designet og Udført af philscan.com